Hvorfor en europé?

Ja, hvorfor vælge en europé fremfor en anden race eller en huskat?

Det kan kun den enkelte besvare, da man er nødt til at vælge udfra hvilket temperament, der passer til en. Hvilken katterace man bør vælge afhænger, udover temperamentet, også af hvor meget pelspleje man ønsker og også hvilket udseende, der tiltaler en.

Jeg vil her kort forsøge at beskrive européens temperament og fordele. Men jeg kan kun anbefale, at man tager på besøg hos en opdrætter og oplever denne charmerende race. Vi tager vi derfor altid gerne imod besøg, også selvom det ikke er med henblik på at købe killinger hos os.

Eife's "The Dresden Files" kuld, 11 uger

Européer er generelt meget tilpassede og afslappede katte, der dog stadig har en vis grad af uafhængighed i behold. De er meget intelligente katte, der følger med i hjemmets aktiviteter. De interesserer sig normalt for besøgende i hjemmet, men står ikke på skulderne af gæsterne, så snart de træder indenfor døren. Européen er en elegant og adræt kat, der er glad for at komme til vejrs, men som ikke lige springer 3 meter op og spankulerer rundt ovenpå gardinstangen. Racen er charmerende og imødekommende uden at være anstrengende.

Fordelen ved at vælge en europé fremfor f.eks. en huskat er, at der er langt større sikkerhed for, hvad man får af temperament og udseende. Hvor begge kan variere rigtig meget fra huskat til huskat. Denne sikkerhed har man fordi opdrættere vælger, at bruge de européer, der har det bedste temperament.

Ved at købe fra en registreret opdrætter og skrive kontrakt på købet har man endvidere langt større juridisk sikkerhed. Fordelen er også, at man ofte får en kat der er langt mere socialiseret og som har haft de bedst mulige forhold under opvæksten. Endvidere får man i opdrætteren en rigtig god kilde til råd og hjælp, skulle man få brug for dette.

Jeg selv faldt bare pladask for européen, da jeg var på besøg hos Claus og Susanne Wehnert i Horsens.

Et besøg hos Ulla Rothe i Grenå bekræftede dette indtryk, og jeg var bare solgt. Siden har jeg med iver lyttet til forskellige dommere på udstillinger bedømme europé og fortælle om racen og har besøgt og snakket med andre opdrættere af europé.

Jeg kan kun anbefale at at man får sig en europé, da denne på alle positive måder er indbegrebet af "en rigtig kat".

Eife's Haley Hotchner, 11 uger

Nogle opdrættere af europé har bekymret sig en del om blodtype B, og i 2009 skrev jeg derfor på opfordring en artikel til Européklubbens blad. Denne har jeg valgt også at lægge på min hjemmeside, og den kan læses herunder. Dette har jeg gjort, fordi jeg virkelig mener, at blodtype B ikke er noget at bekymre sig om. Det er ikke nogen sygdom, det er ikke skadeligt for katten selv, vi har en DNA-test der fortæller os hvad katten er på forhånd og det er meget nemt at håndtere som opdrætter.

 

Så er man interesseret i at læse om denne problemstilling, kan man finde artiklen på denne side.

Nyheder

• McCoy blev BIS hankastrat i Hedensted d. 3.9.2017

• Tiya har fået et kuld fine killinger hos Helene

 

• McCoy blev BIS hankastrat i Århus d. 1.4.2017

• Mikki blev nr. 1 på Européklubbens Topkatteliste for fertile.

• McCoy blev BIS kastrat i Hørning d. 15.1.2017

Vidste du, at en stamtavle kun koster 200 kr? 

Huskat, 1998

Eife © 2009-2016 • Design by Eife