Hvorfor en europé?
Ja, hvorfor vælge en europé fremfor en anden race eller en huskat?
Det kan kun den enkelte besvare, da man er nødt til at vælge ud fra hvilket temperament, der passer til en. Hvilken katterace man bør vælge afhænger, udover temperamentet, også af hvor meget pelspleje man ønsker og også hvilket udseende, der tiltaler en.
Jeg vil her kort forsøge at beskrive européens temperament og fordele. Men jeg kan kun anbefale, at man tager på besøg hos en opdrætter og oplever denne charmerende race. Vi tager vi derfor altid gerne imod besøg, også selvom det ikke er med henblik på at købe killinger hos os.
Européer er generelt meget tilpassede og afslappede katte, der dog stadig har en vis grad af uafhængighed i behold. De er meget intelligente katte, der følger med i hjemmets aktiviteter. De interesserer sig normalt for besøgende i hjemmet, men står ikke på skulderne af gæsterne, så snart de træder indenfor døren. Européen er en elegant og adræt kat, der er glad for at komme til vejrs, men som ikke lige springer 3 meter op og spankulerer rundt ovenpå gardinstangen. Racen er charmerende og imødekommende uden at være anstrengende.
Fordelen ved at vælge en europé fremfor f.eks. en huskat er, at der er langt større sikkerhed for, hvad man får af temperament og udseende. Hvor begge kan variere rigtig meget fra huskat til huskat. Denne sikkerhed har man fordi opdrættere vælger, at bruge de européer, der har det bedste temperament.
Ved at købe fra en registreret opdrætter og skrive kontrakt på købet har man endvidere langt større juridisk sikkerhed. Fordelen er også, at man ofte får en kat der er langt mere socialiseret og som har haft de bedst mulige forhold under opvæksten. Endvidere får man i opdrætteren en rigtig god kilde til råd og hjælp, skulle man få brug for dette.
Jeg selv faldt bare pladask for européen, da jeg var på besøg hos Claus og Susanne Wehnert i Horsens.
Et besøg hos Ulla Rothe i Grenå bekræftede dette indtryk, og jeg var bare solgt. Siden har jeg med iver lyttet til forskellige dommere på udstillinger bedømme europé og fortælle om racen og har besøgt og snakket med andre opdrættere af europé.
Jeg kan kun anbefale at at man får sig en europé, da denne på alle positive måder er indbegrebet af “en rigtig kat”.
Nogle opdrættere af europé har bekymret sig en del om blodtype B, jeg skrev derfor på opfordring en artikel til Europeklubbens blad. Denne har jeg valgt også at lægge på min hjemmeside, og den kan læses herunder. Dette har jeg gjort, fordi jeg virkelig mener, at blodtype B ikke er noget at bekymre sig om. Det er ikke nogen sygdom, det er ikke skadeligt for katten selv, vi har en DNA-test der fortæller os hvad katten er på forhånd og det er meget nemt at håndtere som opdrætter.
Blodtype B og fading kitten syndrome
Af Eva Køhler
Hos européen findes der nu om dage både blodtype B og blodtype A, og det er derfor relevant at have et kendskab til blodtype-problematikken, samt at have taget stilling til hvad man selv ønsker at gøre i sit opdræt.
Problemet med at have begge blodtyper i en race er, at blodtype A og B ikke er genetisk forligelige. Dog vil jeg starte med at slå fast, at det altså ikke er et helbredsmæssigt problem for en kat, at have blodtype B. At der er blodtype uforligelighed betyder, at hvis en hunkat med blodtype B parres med en hankat med blodtype A, så vil der opstå problemer mellem moderkattens antistoffer og de af hendes afkom, der har blodtype A. Det ideelle er selvfølgelig derfor ikke at lave en sådan parring, Men skulle det være sket, så er problemet at hunkattens antistoffer, som findes i råmælken, vil gå ind og ødelægge de røde blodlegemer hos killingerne. Dette er kun gældende i de første 12-24 timer, hvor killingernes tarme er åbne for optagelse af moderens antistoffer. De ødelagte røde blodlegemer vil ofte medføre at killingerne dør indenfor den første uge. Dette betegnes som Neonatal Isoerytrolyse eller “fading kitten syndrome”. Dette kan undgås ved ikke at lade killingerne die hos deres mor de første 24 timer efter fødslen. I stedet kan man evt. give dem modermælkserstatning. Giver man moderkatten en afklippet strømpe på de første 24 timer, der forhindrer at killingerne dier ved hende, kan killingerne dog sagtens ligge ved moderen hele tiden. Det har dog den store ulempe at killingerne ikke vil modtage de antistoffer fra moderen der i deres killingetid beskytter dem mod de sygdomme, som moderen har antistoffer mod. Alternativ kan man, hvis man er heldig og har sådan en, lade killingerne die hos en anden moderkat med blodtype A. Det vil være lige så beskyttende for killinger, da indholdet af antistoffer i råmælk og moden mælk hos katte er næsten den samme.
Blodtype A katte har antistoffer mod blodtype B, ligesom blodtype B har mod blodtype A. Dog opstår der ingen problemer med en blodtype A hunkat, parret med en blodtype B hankat. Det skyldes at antallet af antistoffer hos blodtype A katten er langt lavere end hos en kat med blodtype B.
Antistofindholdet undersøges ved titerbestemmelse. Jo højere titer, jo flere antistoffer. En blodtype A kat har en titerværdi på 2-32 og en blodtype B kat har en på 64-2048. Derfor vil en blodtype A hunkat ikke have nok antistoffer i forhold til blodtype B i mælken, til at det påvirker killingerne.
Arvegangen for blodtype A og B er simpel dominant/recessiv nedarvning. Blodtype A er dominant. Det betyder at katten kun skal have ét A for at være blodtype A. Det betyder at katten kan bære et b skjult. Så katten med blodtype A kan altså have AA eller Ab. En kat med blodtype B vil altså have to B’er, bb, for at den er blodtype B. Udover disse blodtyper er der en meget sjælden blodtype AB (som altså ikke er en blodtype A, der bærer for b). Katte med blodtype AB har ingen antistoffer mod hverken A eller B. Der er mindre end 1 % af katte, der har blodtype AB og man undlader derfor normalt at tage den i betragtning.
Der er dog ingen grund til at være forskrækket over, at der i en kats linie har været en blodtype B kat. Man kan nemlig nemt og forholdsvis billigt at få lavet en DNA-test nu om dage. Med sådan en kan man blandt andet finde ud af om katten er blodtype A eller blodtype B, eller om katten er blodtype A og bærer for blodtype B. Testen kan foretages fra killingen er ganske ung. Den lidt mere vanskelige metode er at få dyrlægen til at tage en blodtype af katten og så sende den til et laboratorie. Den nemme metode er at tage et skrab af kattens mundhule med en vatpind.
Når man tager prøven er det vigtigt at gnuppe godt på indersiden af kattens kind for at sikre så mange celler som muligt. Når man tager prøven på en killing, er det vigtigt at sikre, at den ikke har drukket mælk ved moderen fornyelig, da hendes DNA i mælken ellers kan forurene prøven. Da der også er DNA i vores spyt, er det af samme grund også vigtigt ikke selv at puste på prøven. Lad den luft tørre og kom den så i en papirskonvelut. Det må ikke være plastik, da det ødelægger prøven. Gør dette ved begge ender af vatpinden og brug to vatpinde for størst sandsynlighed for succes.
Denne prøve kan man så sende til et klassisk laboratorium eller til UC Davis, der laver mange DNA-test. UC Davis bruger i modsætning til de kommercielle laboratorier deres resultater til forskning om katte, og de har opdaget mange nyttige ting af den grund. De er endvidere ofte billigere end f.eks. de tyske laboratorier.
UC Davis laver også andre DNA-test, f.eks. for forskellige farver osv. Man kan læse mere om de forskellige DNA-tests på dette link: http://www.vgl.ucdavis.edu/services/cat/
Når man så har fået lavet testen ved man altså om katten er blodtype A og nemt kan indgå i avl, eller om den er blodtype B og man enten skal trække den ud af avl, eller om den genetiske variation den kan give til racen er så vigtig, at man måske vælger at bruge den alligevel. Som udgangspunkt er det selvfølgelig nemmest at have en race, hvor der kun er blodtype A katte og man bør derfor som udgangspunkt kun bruge européer med blodtype A.
Dog er blodtype B som sagt ikke en sygdom eller skadeligt for katten. Det kan derfor være langt mere skadeligt for européen at have meget lille genetisk variation, fremfor at lave nogle få velvalgte parringer med blodtype B européer.
I skemaerne herunder kan man se hvilke blodtyper det giver med parring mellem forskellige blodtyper og hvad det statistiske udspaltningsforhold er. De fede bogstaver er forældrenes blodtype og de andre bogstaver afkommets blodtype.
Det kan være relevant at parre med en blodtype B kat, hvis de katte man ønsker at bare f.eks. er ubeslægtede og det derfor vil give øget genetisk variation hos afkommet. Ønsker man at lave en parring mellem en blodtype B og blodtype A kat, så bør man vælge en kat der AA, og ikke Ab. Gør man det vil alt afkommet blive Ab. Blodtypen er som nævnt nemt at finde ud af via DNA-test. Disse Ab-afkom kan således parres til endnu en AA kat, og man har derfor mulighed for AA og Ab katte. Man kan igen udvælge AA kattene ud fra DNA-test til videre avl og kastrerer Ab-kattene.
På kun to generationer har man derfor fået betydeligt genetisk variation ind i sine linier og har igen rene blodtype A katte. Problemet med Neonatal Isoerytrolyse undgås nemt ved at lade hunkatten være blodtype A, da dette jo ikke vil give problemer. Ellers så er der som beskrevet andre muligheder.
Som det forhåbentligt er illustreret i artiklen så er blodtype B altså ikke farligt eller nogen katastrofe, men noget der er nemt at komme udenom ved at teste katte med ukendt blodtype og så tage forholdsregler alt efter blodtypen på kattene. Det er klart det nemmeste kun at arbejde med blodtype A, men er dette ikke ønskeligt af andre grunde, så er det som beskrevet nemt at arbejde sig udenom.