Farver og genetik

Her på siden vil jeg fortælle om de farver, der findes hos katte og hvilke der er tilladte hos européen. Jeg vil endvidere beskrive nedarvningsgangen, altså genetikken, for de forskellige farvegener hos katte.

Har du et spørgsmål om genetik, også selvom det ikke er i européen, så kontakt mig gerne. Jeg hjælper meget gerne, og hygger mig gevaldigt ved den slags spørgsmål.

Farverne hos européen

På Europekubbens hjemmeside finder man en fin oversigt med billeder af européer i de forskellige tilladte farver hos racen.

Gå til farver hos européen

Som man kan se på Européklubbens side kan racen f.eks. fås i både sort smoke og sort sølv tabby. Smoke og sølv er samme farve/gen, der bare kaldes noget forskelligt alt efter om katten er hhv. fuldfarvet eller tabby. Hos europé er hverken tabby varianterne eller smoke varianterne tilladt med hvid, men de kan kan nemt laves rent genetisk. Skulle man derfor ved en ugennemtænkt parring lave f.eks. tabby m. hvid vil denne skulle farve-registreres lidt anderledes end ved en tilladt farve, men katten er stadig en europé.

Tabby er tilladt i makrel, klassisk og spotted. Jeg har i min billedeserie valgt ikke at skelne mellem de forskellige slags tabby, da jeg ikke tror jeg kan skaffe billeder i alle disse farver.

Hos Eife's er vores foretrukne farver sort sølv klassisk tabby og sort klassisk tabby, men andre farver kan også forekomme i vore kuld.

Farver, der ikke findes hos europé

Der findes flere forskellige farver, der ikke er godkendt hos européen, men er det hos andre racer. Disse farver er:

Chokolade

Lilla

Kanel/Cinnamon

Fawn

Maske i alle variationer.

Amber

Light amber

Golden

Farvernes genetik - hos kat

Generelt

Generne er det der bestemmer hvordan en kat er og hvilke arveanlæg katten har. Generne har deres bestemte pladser på kromosomerne. Der findes almindelige kromosomer og kønskromosomer. Kønskromosomerne findes i en X- og en Y-form og styrer blandt andet hvilket køn katten bliver. Katten har to af disse, altså ét par. XX betyder at det er en hunkat og XY at det er en hankat. De almindelige kromosomer kaldes autosomale kromosomer og katten har 38 af dem, eller 19 par. En kat har altså ialt 40 kromosomer, altså 20 par kromosomer.

Når katten danner sæd- og ægceller opdeles disse par heri, så der i et æg eller en sædcelle er 20 kromosomer. Det er tilfældigt hvilken del af kromosom-parret, der bliver videregivet til kattens afkom.

Alle katte har to udgaver af hvert gen. Disse udgaver af generne kaldes alleler. Der kan eksistere flere forskellige slags alleler, der kan sidde på denne plads. Katten kan dog kun have to af disse forskellige alleler. Hver allel udtrykker en bestemt egenskab, som f.eks. pelsfarve eller pelslængde.

Alle katte har alle gener - det er bare ikke altid man kan se dem komme til udtryk pga andre gener, men de er stadig en del af kattens genom.

Heterozygot betyder at katten har to forskellige udgaver/alleler.

Homozygot betyder at katten har to ens udgaver/alleler.

Genotype er de gener katten har, selvom ikke alle kommer til udtryk. Fænotypen er de gener som katten viser, af de gener den har.

Gener kan nedarves på forskellige former.

Den mest simple er at genet nedarves dominant/recessivt. Dette betyder at en allel dominerer over en anden. Katten kan således være homozygot for det dominante allel og vise genet i fænotypen. Eller den kan være heterozygot og derved vise den dominante allel/egenskab og bære den recessive skjult. Eller den kan være homozygot for den recessive allel og derved vise den egenskab.

Derudover findes co-dominans, hvor begge allelerne i genet vil vise sig. Det ses f.eks. hos det røde gen, hvor en kat med en allel for rød og en allel for ikke-rød (sort/chokolade/cinnamon) viser begge træk i farven "tortie".

Ufuldstændig dominans eller delvis dominans er når to alleler i kombination skaber en 3. egenskab. Det er f.eks. når burmeser maske (cb) sammen med siameser maske (cs) bliver til tonkineser maske.

Polygenetisk nedarvning er når antallet af gener for egenskaben påvirker hvordan egenskaben bliver udtrykt. Men tror at f.eks. rufisme, der kan gøre de gråbrune striber på en sort tabby varmt brune er polygenetisk.

Sort og rød pigment - eumelanin og pheomelanin

Alle kattenes farver består af af disse to typer farvepigment eller fraværet af dem (hvid). Forskellige gener modificerer disse to typer farve pigment til at skabe alle kattens farver. 

Sort

Det sorte gen sidder på et autosomalt kromosom. Selvom man f.eks. ikke kan se det sorte pigment på en rød eller hvid kat, har katten stadig dette gen, ligesom den har alle andre gener. Katten kan bare have udgaver (alleler) af genet, der ikke ændrer på noget, eller alleler af genet, der skjuler de andre gener. Tænk på en lyskontakt. Kontakten er der altid, men det er ikke altid den er tændt. Det pigment, der giver den sorte farve kaldes eumelanin.

Det sorte gen har tre slags alleler, der giver hver sin farve. B-allelen (stort B) gør katten sort, b-allelen (lille b) gør katten chokoladefarvet, og b1-allelen gør katten cinnamon/kanel. Hvilken af disse farver katten bliver afhænger af kombinationen af alleler. Katten kan som tidligere skrevet kun have to alleler, og B dominerer over b og b1, og b dominerer over b1.

I oversigt er det: B>b>b1

Det betyder, at katten kun skal have et B for at blive sort, og der kan så gemme sig et b eller b1 bag det store B, eller endnu et B.

For at blive chokolade må katten ikke have et B, men skal have mindst et b, og kan så eventuelt bære et b1 skjult. For at blive cinnamon skal katten altså have to b1, og må hverken have et B eller b.

Det er langt fra alle racer der har alle disse alleler. Européen har og må kun have B-alleler, mens racer som hellig birma og perser f.eks. gerne må have både B og b alleler, og altså være sort og chokolade. Racer som briten, siamser og orientaler må gerne have alle tre alleler; B, b og b1. De kan altså være både sorte, chokolade og cinnamon.

Abyssinier og somali må kun have B og b1 allelen. De er altså enten sorte eller cinnamon (kaldes hhv. vildtfarvet eller sorrel).

Rød

Rød er et af de gener som "slukker for lyskontakten" ved det sorte. Der findes to alleler. Rød eller ikke-rød. Det specielle ved dette gen er, at det er bundet til X-kromosomet. Det udtrykkes altså ikke ens ved de to køn, hvor hankatte er XY og hunkatte XX.

Det er nemlig sådan, at en hankat kun har én allel af dette gen, da han kun har ét X. En normal hankat kan således kun være sort eller rød. En hunkat har XX og kan derfor være sort, rød eller både sort og rød, hvilket kaldes tortie. Det pigment, der giver den røde farve kaldes pheomelanin. 

Hankatten vil altid give et Y videre til hankillinger og et X til hunkillinger, derfor vil kun moderens farve påvirke om hankillinger bliver røde eller ej.

Fortynding

Genet har to alleler: Ikke-fortynding, der er dominant og fortynding, der er recessivt. Genet påvirker pigmentet i kattens hår, så der dannes luftbobler iblandt pigmentet og håret synes lysere.

Fortynding gør:

Sort til blå, rød til creme, sort tortie til blå tortie, chokolade til lilla og kanel til fawn.

Inhibering

Genet har to alleler: sølv, der er dominant og ikke-sølv, der er recessivt. Genet påvirker pigmentet i kattens hår, så farven "skubbes" ud i spidsen af hårstrået og efterlader delen tættest på roden hvidt. Farven kaldes sølv på tabby katte, og smoke på fuldfarvede katte.

Tabby

Genet har to alleler: agouti, der er dominant og non-agouti, der er recessivt. Genet påvirker eumelanin-pigmentet i kattens hårstrå, således at en non-agouti kat har hår, der er ensfarvet i hele hårstråets længde. En agouti kat vil have hårstrå, der er farvet i bånd. Den ægte farve kan findes i hårstråets yderste spids. Dette gen bestemmer kun om katten er tabby eller fuldfarvet, ikke hvilken slags tabby katten bliver.

Rød og tabby

Det særlige ved rød er at non-agouti-genet ikke vil påvirke hårstråene på samme måde som hos en sort kat. Non-agouti virker ved at påvirke at eumelanin lægger sig i bånd i hårstrået. En rød kat har ikke eumelanin, men pheomelanin. En rød kat vil derfor altid vise en hvis grad af tabby i fænotypen, selvom katten genetisk er non-agouti. Dette kaldes epistasi, og man siger at det røde gen er epistatisk overfor agouti genet.

Typen af tabby mønster

Alle katte har gener for typen af tabby mønster (alle katte har alle gener). Men katten vil kun vise mønsteret, hvis den er agouti. Katten vil altså ikke vise mønster typen, hvis den er non-agouti.

Der findes mange typer af mønster. Jeg vil foreløbig holde mig til de fire mest almindelige: makrel tabby, klassisk (blotched) tabby, spottet tabby og ticked tabby.

Nedarvningen af makrel og klassisk tabby er kendt, hvorimod der er lidt tvil om nedarvningen af spottet. Allelen for makrel er dominant og allelen for klassisk er recessiv. Man troede tidligere at spottet var en 3. allel til samme gen, men det er de fleste gået bort fra nu. Visse tror at det er et modifikator-gener, der sidder et andet sted, men som går ind og påvirker makrel-allelen, sådan at striberne i mønstret syner brudt. Andre igen overvejer om ikke det er polygenetisk. Mine egne (og andres) observationer er at det, der giver spottede katte virker på makrel tabby, men ikke på blotched tabby. Den konklusion baseres blandt andet på at en god makrel tabby parret med en klassisk tabby normal vil give variationer mellem brudt (dårlig) makrel og spottet tabby. 

Et studie fra 2021 har endelig bevist at katte med fænotypen spottet tabby altid har en allel for makrel tabby, dvs. at en klassisk tabby aldrig bliver spottet tabby.

Genet for ticked tabby går ind og dækker over det "normale" tabby gen. Der er to alleler, ticked der er dominant og ikke-ticked der er recessivt. Det er delvis dominant. Det betyder, at en kat, der er homozygot for ticked ikke udtrykker nogen/kun meget få striber på kroppen, mens en der er heterozygot vil være ticked på kroppen og stribet på ben, hale og hoved.

De fire forskellige tabby mønstre, de tre første er godkendt hos europé

Hvide pletter og helt hvid

Tidligere troede man at hvid (W) og hvidplettethed (før S, nu ws) var to forskellige gener, men forskning fra 2015 har vist, at det er ét gen med (mindst) tre forskellige alleler, ligesom sort. Disse er helt hvid (W, på engelsk kaldet Dominant White), der er dominant i forhold til de to andre alleler. Hvide områder (ws, fra "white spotting" også kaldet hvidplettethed), der er recessivt i forhold til helt hvid, men dominerende over ikke-hvid, og ikke-hvid/hvidplettet (w), der er recessivt. I oversigt er det:W>ws>w.

En helt hvid kat kan derfor ikke være homozygot for hvidplettethed, da den enten vil være Wws eller Ww.

Dog er der ved ws-allelen tale om delvis dominans. Der er altså forskel på hvor meget hvid der bliver udtrykt alt efter om katten er homozygot eller heterozygot for hvide pletter (ws). Der er dog stor variation inden for udtrykkelsen af genet, så det er ikke til at forudsige hvor meget eller lidt katten vil vise. En homozygot for hvid-plettet kan altså vise lige så meget/lidt hvide pletter som en heterozygot, men typisk vil den homozygote have større hvide pletter end den heterozygote.

Allelen for helt hvid fjerner al pigment fra hårstråene og vil dække alle andre farver. Katten er genetisk stadig f.eks. sort sølv tabby under den hvide "frakke", men dette vil den hvide farve dække for, så man ikke kan se det. Allelen for hvidplettethed fungerer på samme måde, men områderne breder sig bare ikke til hele katten.

Tidligere snakkede man om "genet for døvhed" fulgte genet for hvidt, men årsagen til at hvide katte og katte med høj grad af hvidt kan risikere at blive døve er på grund af fostrets udvikling. Både -W og ws-allelen forhindrer at pigmentcellerne vandrer under fostrets udvikling. Nogle af disse pigmentceller har betydning for det indre øres udvikling og  funktion. Hvis W- eller ws-allelen derfor har bremset pigmentcellernes vandring så tidligt at de ikke er nået til ørerne vil katten blive døv. De blå øjne hos hvide katte og med hvidt skyldes at farvepigmentcellerne ikke er nået til øjnene.  Derfor ses der ofte en sammenhæng mellem blå øjne hos hvide katte eller katte med hvid og døvhed, for hvis ikke pigmentcellerne er nået til øjnene vil der være øget sandsynlighed for at de ikke er nået til ørerne heller. Hvide katte har dog langt større risiko for dette end katte med hvidt. Studier har givet forskellige grader af risiko for døvhed, et studie viste at 60% af hvide katte med blå øjne var døve og 40% af hvide katte med andre øjenfarver end blå var døve.

Der er derfor hos FIFe krav om høretest hos alle hvide katte, der skal i avl eller på udstilling. Døve katte må hverken avles på eller udstilles. Da det menes, at der er større risiko for at katte homozygote for W-allelen er døve må der ligeledes ikke parres hvid til hvid (W).

Pelslængde

Genet har to alleler: korthår, der er dominant og langhår, der er recessivt. Forskellen man ser mellem langhår og semilanghårede racer er polygenetisk og skyldes selektion på den ene eller anden længde af hår. Der er 4 forskellige mutationer, der alle giver langhår, og som opfører sig på samme måde overfor den dominerende korthårs-allel.

Sort modifikator, også kaldet amber

Genet har to alleler: ikke-amber, der er dominant og amber, der er recessivt. Katten skal altså være homozygot for amber for at det kommer til udtryk. Genet påvirker det sorte i hårstrået og virker derfor ikke på rød. Det er endnu ikke fastslået, men man regner med at genet gør den normale farve på katten svagere.

Maske

Genet har tre alleler: ikke-masket (C), der er dominant, burmeser-masket (cb), der er recessivt i forhold til ikke-masket og dominant over siameser-masket (cs), samt siameser-masket, der er recessivt.

Katten skal altså være homozygot for siameser-masket for at det kommer til udtryk, og katten bliver masket. Genet virker så det kun er de kolde og temperaturfølsomme områder på katten der bliver farvet. En siameser-masket kat er derfor lys på kroppen og farvet på hale, ben og i ansigtet samt på ørerne. En siameser-masket kat har blå øjne. En burmeser-masket kat er væsentligt mørkere på kroppen end en siameser-masket, men fungerer efter samme princip med temperatur. En burmeser-masket kat har gule øjne.

Det er værd at bemærke at genet har ufuldstændig dominans mellem cb- og cs-allerne, således at en kat med genotypen cbcs er en mellemting mellem siameser- og burmeser-masket. Farven kaldes tonkaneser-masket og øjenfarven er blågrøn (akvamarin).

I oversigt er det C>cb=cs

Der findes mindst tre alleler mere på dette gen, da både blåøjede albiner (ca) og pinkøjede albinoer (c) er blevet identificeret, ingen af disse to er temperatur sensitive. Dertil er en ny temperatur sensitiv mutation kaldet mocha (cm) blevet indentificeret.

Bestemmelse af genotyper

Rød har bogstavet O (orange). En hunkat med OO er rød, en oo er ikke rød (f.eks. sort) en Oo er tortie. En hankat med OY er rød, en hankat med oY er ikke rød (f.eks. sort)

Fortynding har bogstavet d (dilute). En kat med DD eller Dd er ikke fortyndet (f.eks. sort) en dd er fortyndet (f.eks. blå).

Inhibering har bogstavet I (Inhibition). En kat med II eller Ii er sølv, en kat med ii er ikke sølv.

Tabby har bogstavet A (agouti). En kat med AA eller Aa er tabby. En kat med aa er fuldfarvet.

Tabby mønsteret har bogstavet Mc (mackerel). En kat med McMc eller Mcmc er makrel tabby, en kat med mcmc er klassisk tabby.

Bruger man den nye teori om at det er et andet gen der påvirker makrel til at blive til spotted, så har dette gen bogstavet Sp.

Helt hvid og hvide pletter har bogstaverne W (white) og ws (white spotted). En kat med WW, Wws eller Ww vil være hvid. En kat med ww vil være ikke hvid (f.eks. sort) En kat med wsws eller wsw har hvide områder, en kat med ww er ikke hvid og har ingen hvide pletter.

Et tænkt eksempel for lige at forklare: En kat med AA er agouti (tabby) og bærer kun for agouti. Den kan altså ikke give andet end et A videre til afkommet. En kat med Aa er tabby, men bærer for non-agouti. Den kan altså enten give et A eller et a videre til et afkom. Er katten aa er den non-agouti (fuldfarvet) og kan kun give a videre til afkommet.

Når man arbejder med forskellige gener f.eks. i form af farver, sygdomme eller andet, er det smart at kunne skrive kattens genotype op på en simpel standard form, der kan læses af alle. Når man skriver genotyper op bruger man bogstaver til at repræsentere generne. Store bogstaver betyder dominant og små bogstaver betyder recessiv. Man skriver to af hvert bogstav, da katten jo har to alleler af hvert gen. Er katten heterozygot skriver man det store bogstav først. Ved man ikke om katten er homozygot eller heterozygot for det dominante gen skriver man en streg, -, i stedet for bogstav nr 2, for at symbolisere dette. Det er forskellige hvad man vælger at gøre når man skriver et X-bundet gen op. Nogle skriver enten nr. 2 bogstav eller en -. Jeg synes dette er misvisende, da man også ofte bruger - for at indikere at nr. 2 allel er ukendt. Da hankatten ikke kan have noget på Y-kromosomet vælger jeg der at skrive et Y for at vise at katten er af hankøn. Evt. kan man helt undlade at skrive noget på pladsen.

Vidste du, at alle katte genetisk er sorte?

Sort huskat