Kontakt os gerne, hvis du er interesseret i at høre mere om vores planer eller i at komme på et uforpligtende besøg for at opleve européen som race.

Eva kan kontaktes på bluegreenEK@gmail.com eller på tlf. 28708498. 

Salg af killinger fra Eife’s

Killinger fra Eife’s sælges med FIFé stamtavle og er blevet vaccineret to gange. De er alle kastrerede (han- som hunkillinger), de er mærket med øretattovering og er også registreret. Loppe- og ormekur gives kun, hvis der er behov for dette.

Killingerne vokser op som en del af vores familie og vil være i hænder fra de er små. De vil være vant til at blive håndteret og få undersøgt tænder, ører, poter, etc. Det gør daglig håndtering og det årlige dyrlægetjek nemmere, når katten er fortrolig med dette.  De vil være vant til andre katte og et aktivt hjem med gæster, hvor vi også sørger for at invitere børn på besøg til at lege med killingerne og nusse om dem. Killinger herhjemme vil vokse op på kvalitets tørkost og vådfoder, med råt som tilbud.

Killinger sælges ikke som enekatte, men flytter gerne ud til et hjem med en eller flere andre katte. En kat vil have enorm glæde af en anden artsfælle. To katte kan lege og sove sammen, samt vaske hinanden bag ørene. Ejerne af to katte vil også kunne observere og glæde sig over langt mere morsom katteadfærd. Vi giver derfor rabat ved køb af to killinger samtidig.

Vores killinger sælges normalt ikke til fritløb. Indhegnet have eller løbegård foretrækkes, men rene indekatte er også ok. Der er mange farer for vores katte i dagens Danmark. Trafik, andre dyr, samt mennesker, der ikke er så glade for vores katte, som vi ejere er. Derudover har fritløbende katte risiko for at komme i karambolage med andre katte, hvilket kan give sår, bylder og overføre smitsomme (ofte dødelige) sygdomme, som vi ikke kan vaccinere imod.

Når killingerne flytter herfra medfølger sundhedsbog, FIFé stamtavle, kontrakt på salget og en madpakke. Yderligt medfølger der et medlemsskab i JYRAK (Jysk Racekatte Klub). Som skrevet højere oppe så vil killingen ved fraflytningen allerede være vaccineret to gange, øremærket og registreret i både Det Danske Katteregister og Dansk Katteregister. De vil også være neutraliserede inden fraflytning.

Hjælp og gode råd herfra medfølger selvfølgelig også. Denne vejledning er livslang og jeg sætter stor pris på senere opdateringer med kattens gøren og laden.